Blog Image

HTMJK Nyheder

Nyt fra Høje Taastrup Modeljernbane Klub

Her kan du følge med i hvad der sker i klubben og hvordan vores anlægget udvikler sig.

Nye billeder

Nyt fra anlægget Posted on 19 nov, 2014 12:54:46

Klik på billedet og du kommer direkte til albummet med billeder fra området.



Byggemøde september

Nyt fra Klub livet Posted on 09 sep, 2014 14:43:55

En nærmere
drøftelse og planlægning af landskabet, infrastrukturen og bygningerne på/ved
Rosbjerg ønskes, inden dette arbejde påbegyndes.

Et
skitseforslag til sporforløbet og stationerne på DSB sidebanen og udførelsen af
Fjordborg station og havn. Skitsen var der overordnet enighed om – den mere
specifikke detailplanlægning af landskab, infrastruktur og bygninger skal
drøftes/aftales nærmere ved senere byggemøder.

Den
kommende vinter vil vi have fokus på

– Rosbjerg
– el-arbejder, sporlægning, mont. Af drev


El-arbejde på privatbanen + evt. andet


Landskabsdekoration og detaljering (´gør det lækkert´)

Byggemøde
referatet findes i arkivet og er tilgængelig for alle medlemmer.



Morup og Dalby

Nyt fra anlægget Posted on 05 sep, 2014 14:33:03

Så er der nye billeder.



Nye billeder

Nyt fra anlægget Posted on 28 aug, 2014 12:50:39

Hjemme siden er nu opdateret med sommerens billeder. Det er primært Morup, Dalby, Klintholm og Rosbjerg.



Rosbjerg og privatbanen

Nyt fra anlægget Posted on 08 aug, 2014 12:49:08

Rosbjerg har fået et ordentligt skub
fremad – nu er der lagt spor op til både godstogs ankomst og afgang samt alle
perronspor!!! – Når det rent el-mæssigt er lavet, vil vi snart kunne køre fra
Rosbjerg til Klintholm ( = hele privatbanen) ligesom der vil kunne køres
til/fra Rosbjergs godsafdeling.

Privatbanens godskunder kan nu komme til
læssevejen på Dalby station, vi nu fået lavet et dejligt lille skovparti
inklusive Skovlyst trinbræt – uagtet dette ikke var helt efter den lagte plan.

Der var lagt op til lidt
hyggekørsel, men inden det kunne påbegyndes havde Ole god grund til at
demonstrere sin ny producerede modeljernbaneskinneskidtskraber, som kom til god
nytte på privatbanen, hvor Bjarne i sin iver for at strø ballast havde gjort
det lidt vel rigeligt, så kørsel var en noget sporadisk oplevelse (strømoptag var
ikke optimalt..) – Efter at have gennemgået strækningen og støvsuget kunne
selv Hs-maskine køre på strækningen.



Rosbjerg

Nyt fra anlægget Posted on 26 jun, 2014 13:07:38

Vi er faktisk så langt fremme, at der nu så småt planlægges at forbinde privatbanen med Rosbjerg station, hvor der på Rosbjerg i første omgang anlægges rangerbjerg samt godstogsspor til ankomst og afgang for hovedlinjen samt godstog til/fra sidelinjerne. Ved at anlægge disse spor muliggøres drift til/fra privatbanen samt kørsel til/fra Rosbjerg ad godssporet mellem Sønderport (“Rosbjerg Syd” som teknisk navn?), hvorfra der kan køres i begge hovedspor til/fra Kærup.

Den køreplan, som vi tidligere med stigende succes har testet et par gange, er faktisk forsøgt lavet så fremtidssikret, at kørselen er baseret på afgang fra/ankomst til Rosbjerg, så den vil umiddelbart kunne prøves, når der er klar med sporlægning og el-arbejde.



Nyt fra klublivet

Nyt fra Klub livet Posted on 26 jun, 2014 13:05:41

Til trods for VM feber og andre sommerforlystelsesmuligheder
mødte en større flok ind til hyggeligt samvær i den lille forening.

Erik B havde undtagelsesvis fået fri, men heldigvis var
Jonas mester for at arrangere et veldækket kaffebord med kage.

Således godt begyndt kom der efter en hyggelig
kaffebordssamtale gang i byggeriet, hvor det igen var privatbanen og Rosbjerg
station, der nød godt af den aktive indsats.

Næste onsdag er der traditionen tro byggemøde og hyggekørsel
på anlægget. – Når vi er ved at have afviklet sommerperioden vil jeg foreslå,
at vi den første onsdag i september holder en aften, hvor der er mere fokus på
byggemøde og mindre på hyggekørsel, idet vi så kan få talt om, hvad der skal
ske i løbet af efteråret.



Status

Nyt fra anlægget Posted on 31 okt, 2013 15:35:26

Efter en god start på
aftenen startede diverse aktiviteter med sporlægning på Dalby station,
planlægning af strækning videre frem til Morup og prøvelægning af denne,
fortsættelse af den store kurve på Rosbjerg, maling af vægge, dekoration,
opsætning af plexiglas bag remisen i Nyskov og meget mere



Næste »